English   Danish

2021/2022  KAN-CPSYO1803U  Integreret projekt i proceskonsultation

English Title
Integrated Project in Process Consultation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i erhvervsøkonomi og psykologi, MSc
Kursusansvarlig
  • Christian Dyrlund Wåhlin-Jacobsen - Institut for Organisation (IOA)
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
  • Organisation/Organisation
  • Virksomhedspsykologi/Business psychology
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 15-12-2021

Relevante links

Læringsmål
Ved eksamen skal den studerende demonstrere evne til at:
  • Identificere en organisatorisk forandringsproblemstilling i forbindelse med selvvalgt case.
  • Foretage en teoretisk baseret analyse af forandringsproblemstillingen knyttet til forandringsfænomener og interventionsformer i fokus i de to andre fag, Forandringsledelse og Organisationsudvikling i praksis.
  • Udvælge og anvende teorier og interventionsmetoder til løsning af forandringsproblemet, som trækker på pensum fra de to andre fag.
  • Reflektere over og redegøre for arbejdet med proceskonsulentrollen
  • Opstille en konkret, realistisk interventionsplan i relation til forandringsproblemet. Planen skal specificeres ift. forberedelse, gennemførelse og opfølgning af interventionen.
  • Vurdere interventionsplanens forudsætninger, styrker og svagheder
Prøve/delprøver
Integreret projekt i proceskonsultation:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Gruppeopgave med mundtligt forsvar i grupper
Antal personer i gruppen 2-4
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Projektrapport
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
20 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Sommer
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af gruppeprojektet og projektrapporten til den ordinære eksamen men været syg ved den mundtlige prøve, afvikles sygeprøven på baggrund af den allerede indleverede synopsis. Dette gælder også hvis den studerende går på barsel mellem aflevering af det skriftlige produkt og den mundtlige prøve.

Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelsen af projektet på grund af sygdom, kan den studerende deltage i den mundtlige sygeprøve, hvis vedkommende, indenfor en nærmere fastsat frist, gennemfører et projektarbejde og afleverer en individuelt udarbejdet projektrapport.

Har den studerende deltaget i udarbejdelsen af projekt og projektrapport til den ordinære eksamen, men ikke består ved den mundtlige prøve, afvikles den mundtlige omprøve på basis af et, indenfor en nærmere fastsat frist, bearbejdet projekt og/eller en bearbejdet projektrapport.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Den mundtlige prøve foregår i grupper. Varigheden er 20 minutter pr. studerende, dog max 60 minutter i alt. Herefter bedømmes hver studerende ud fra en samlet bedømmelse af den skriftlige projektrapport og den studerendes mundtlige præstation ud fra 7-trinsskala (helhedsbedømmelse).

 

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Integreret Projekt i Proceskonsultation fokuserer på evnen til at designe og planlægge interventioner i organisatoriske forandringssituationer, og til at gennemføre interventionsarbejde – med en proceskonsultativ tilgang og i relation til en organisation/klient. Fagets mål er at udvikle de studerendes evne til at arbejde praktisk med og i en konsultativ rolle, samt at reflektere over forskellige interventionsmetoders relevans og effekter i konkrete organisatoriske sammenhænge.

 

Faget er centreret omkring en konkret, selvvalgt case, hvor de studerende i grupper (2-4 personer) identificerer og kontakter en organisation, og træffer aftale med denne om et samarbejde. Fagligt trækker faget på indholdet i to af semestrets andre fag: Organisationsudvikling i Praksis og Forandringsledelse. Pensum, tilgange og redskaber fra de to andre fag skal således bruges, både i det konkrete arbejde med den selvvalgte case og i forbindelse med udarbejdelsen af den skriftlige projektrapport (jfr. betegnelsen ’integreret’). 

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen består af en introduktionsforelæsning, en central workshop, samt fire klyngevejledninger hvor flere grupper vejledes sammen. I de to sidstnævnte aktiviteter er der plads til, at de studerende selv kan arbejde i forskellige roller og med forskellige opgaver – i relation til proceskonsultativt arbejde. Workshoppen er en ’action learning’-workshop, som bygger på idéen om en læringsproces hvor deltagerne undersøger egne handlinger og erfaringer med henblik på udvikling og forbedrede præstationer – i samarbejde med andre og i mindre grupper. Her deles holdet op i to - workshoppen afvikles således to gange. I klyngevejledningen arbejdes der med udviklingen af hver enkelt gruppes projekt via formatet ’reflekterende team’.

Faget udgør 206 arbejdstimer, hvor langt hovedparten er gruppens arbejde med udviklingen af projektet.
Feedback i undervisningen
Feedback indgår som en del af action learning-workshoppen samt i klyngevejledningen. Hertil kommer, at udviklingen af faget/projektet knytter sig tæt til undervisningen i faget Organisationsudvikling i Praksis, som i høj grad øvelsesbaseret, og hvor drøftelser af arbejdet med det integrerede projekt vil indgå.
Studenterarbejdstimer
Introduktionsforelæsning 2 timer
Action Learning workshop inkl. forberedelse 8 timer
Klyngevejledning inkl. forberedelse (udarbejdelse af oplæg + læsning) 32 timer
Arbejde med udvikling af projekt i grupper 164 timer
Foreløbig litteratur

Faget trækker på litteratur fra fagene Organisationsudvikling i praksis og Forandringsledelse. Enkelte tekster vil indgå som forberedelse til action learning-workshoppen, TBA på CBS Canvas

Sidst opdateret den 15-12-2021