English   Danish

2023/2024  BA-BPSYO2002U  Økonomistyring

English Title
Management Accounting

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 7,5 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Bachelor
Varighed Et semester
Starttidspunkt Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for HA/cand.merc. i Erhvervsøkonomi og Psykologi, BSc
Kursusansvarlig
  • Tim Neerup Themsen - Institut for Regnskab (RR)
Primære fagområder
  • Regnskabsvæsen og økonomistyring/Accounting
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 21-06-2023

Relevante links

Læringsmål
Ved gennemførelse af dette fag skal den studerende med ingen eller få uvæsentlige mangler kunne:
  • Redegøre for fagets teorier om og metoder til virksomheders og andre organisationers økonomiske styring
  • Anvende fagets teorier og metoder til løsning af opgaver og/eller besvarelse af spørgsmål relateret til økonomistyring, herunder vise de nødvendige udregninger og/eller overvejelser foretaget
  • Reflektere over fagets teoriers og metoders indbyrdes sammenhæng, herunder deres anvendelighed og begrænsninger i forhold til virksomheders og andre organisationers økonomiske styring
  • Formulere sig i et fagligt klart og tydeligt sprog
Prøve/delprøver
Økonomistyring:
Prøvens ECTS 7,5
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavebesvarelsen skal uploades som pdf. og i ét dokument. Ingen min. eller max. antal sider. Excelark godtages ikke.
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler, herunder internetadgang
Læs nærmere her om hvilke hjælpemidler de studerende må medbringe og har adgang til : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Antallet af eksaminander kan tilsige, at omprøven mest hensigtsmæssigt afholdes som en mundtlig prøve. Sekretariatet vil meddele, hvis prøven i stedet afholdes som mundtlig prøve med deltagelse af bi-eksaminator eller censor.
Hvis omprøven afholdes som en mundtlig prøve, vil der være tale om en 20 minutters mundtlig prøve uden forberedelse inkl. votering og karakterafgivelse. Til selve prøven trækker den studerende et på forhånd ukendt spørgsmål, som først skal besvares, og som dernæst danner udgangspunkt for en bredere udprøvning i pensum. Spørgsmålet vil være af redegørende karakter og er ikke et beregningsspørgsmål. Den studerende kan dog godt blive bedt om at foretage beregninger under selve eksaminationen. Den studerende skal videre være forberedt på at kunne perspektivere spørgsmålet til hele pensum. Noter må godt anvendes, men da bedømmerne vurderer den selvstændige præstation, anbefales det, at den studerende kun meget kort gør brug af disse.

Tidligere syge-/​omprøvespørgsmål udleveres ikke.

For yderligere informationer om reeksamen, kontakt fagansvarlige.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med dette fag er at give de studerende en grundlæggende forståelse for den økonomiske styring af virksomheder og organisationer mere generelt. De studerende vil blandt andet stifte bekendtskab med discipliner som omkostningsestimering, præstationsmåling og budgetlægning og -kontrol. Formålet med faget er videre at opbygge de studerendes kompetencer til at kunne forstå, løse og reflektere over praksisnære udfordringer knyttet til den økonomiske styring af virksomheder og organisationer mere generelt. Hvordan fastsætter man for eksempel prisen på et produkt eller en serviceydelse? Hvordan integrerer man et fokus på virksomhedens finansielle præstation med et socialt og miljømæssigt ansvar? Hvordan designer man et præstationsmålingsinstrument? Og meget mere. Faget vil også sætte fokus på en række psykologiske og adfærdsmæssige problemstillinger knyttet til økonomistyring.

 

Faget forløber sammenlagt over 12 uger med én tilstedeværelseslektion om ugen og sammenlagt 10 øvelsesgange på dedikerede øvelseshold. Faget starter første gang med en introduktion til selve faget og til fagfeltet økonomistyring. Herefter følger 10 undervisningsgange og 10 øvelsesgange, hvor der vil blive sat fokus på forskellige økonomistyringsdiscipliner. Sidste lektion fokuserer på eksamen og afrunder faget.

 

Faget tager en pædagogisk tilgang gående på, at det er gennem opgaveløsningen, at de studerende oparbejder deres refleksive kompetencer. Faget vil derfor benytte en lang række opgaver (ca. 40 stk.) baseret på virkelige organisationer. Opgaverne vil skulle løses undervejs til undervisningen i små grupper og vil efterfølgende blive gennemgået i plenum med udgangspunkt i de studerendes egne besvarelser.

Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen tager form af tilstedeværelsesundervisning, hvor der vil blive lagt vægt på en kombination af forelæsning med pensumgennemgang, gruppeopgaver, samt en dialogbaseret opgaveløsning. Opgaverne vil oftest skulle løses ved brug af Excel, hvorfor der vil være fokus på en langsom gennemgang af løsningerne. Det forventes, at de studerende har læst pensum grundigt, inden de møder op.

Undervisningen tager videre form af dedikerede øvelseshold, hvor de studerende i grupper vil skulle løse opgaver, der efterfølgende gennemgås i plenum. Faget har ingen obligatoriske afleveringsopgaver. Øvelsesholdene er tænkt som en hjælp til eksamen samt til at styrke de studerendes forståelse for fagets emner. Opgaverne skal ikke løses på forhånd, men da tiden er begrænset, anbefales det at læse dem grundigt samt at have løst dem delvist inden undervisningen starter. Det anbefales også, at have have opgaverne klar på computeren og Excel åbent.
Feedback i undervisningen
Feedback på dette fag gives på flere måder. For det første vil der til undervisningen være mulighed for at stille spørgsmål undervejs, og der vil være opgaver, som skal løses i grupper, hvor de studerende kan give hinanden feedback. Underviseren vil videre være til stede og vil kunne hjælpe grupperne, mens de løser opgaverne. For det andet vil alle opgaver blive løst i plenum med udgangspunkt i de studerendes besvarelser. På faget tilbydes videre konsultationsmøder med underviserne, hvilket skal ses som en mulighed for at modtage personlig feedback. Konsultationsmøder er en frivillig ordning. Alle emner kan behandles på disse møder.
Studenterarbejdstimer
Kontaktundervisning (fysisk fremmøde) 36 timer
Øvelsestimer (fysisk fremmøde) 30 timer
Forberedelse (hjemme) 100 timer
Eksamen (inkl. forberedelse) 40 timer
Foreløbig litteratur

 

Bøger

  • Atkinson, A. A., Kaplan, R.S., Matusumura, E. M. & Young, M. S. (2020): Management Accounting: Information for Decision Making and Strategy Execution, Seventh Edition. US: Cambridge Business Publishers.

 

Artikler

  • Birnberg, J. G.; Turopolec, L. & Young, S. M. (1983). The organizational context of accounting. Accounting, Organizations and Society, Vol. 8, pp. 111-129.
  • Kaplan R. S. & McMillan, D. (2021). Reimagining the Balanced Scorecard for the ESG Era. Harvard Business Review Digital Articles (February 3, 2021).
  • Merchant, K. A. (2006). Measuring general managers' performances. Accounting, Auditing and Accountability Journal, Vol. 19, No. 6, pp. 893-917
  • M.fl.
Sidst opdateret den 21-06-2023