• Kunne redegøre for, definere, anvende og forklare udvalgte tilgange til og begreber inden for narrativ teori, metode og analyse og herigennem udvise nuanceret forståelse for teori og begreber præsenteret i fagets litteratur.
• Kunne foretage teoretisk baserede analyser af udvalgte empiriske arbejds- og organisationspsykologiske problemstillinger (f.eks. forandring, nudging, ledelse, motivation, trivsel, samarbejde) med brug af fagets litteratur.
• Med udgangspunkt i fagets litteratur kritisk kunne diskutere styrker og svagheder i narrativ teori, metode og analyse i relation til konkrete organisatoriske problemstillinger/fænomener og specifikt i relation til opgavens empiriske analyse.

Dette kursus tager udgangspunkt i narrativ arbejds-, leldelses- og organisationsforskning. Faget tilbyder de studerende en introduktion til både teoretiske, metodiske og analytiske aspekter af at arbejde med fortællinger i relation til at studere og forstå forskellige arbejds- og organisationspsykologiske fænomener (f.eks. forandring, ledelse, motivation, konflikter, samarbejde og trivsel). 

Den narrative forskning har vundet stort indpas siden 1970’erne blandt andet inden for områder som organisationsanalyse, ledelse, meningsskabelse, kommunikation, politik, magt, læring, forandring, identitet og identifikation. Der er tale om et kæmpe felt med mange forskellige grene og tilgange, som henter inspiration fra blandt andet psykologi, sociologi, antropologi og litteraturstudier. På dette kursus læser vi primært tekster fra den del af den narrative organisationsforskning, som fokuserer på samspillet mellem individuelle, kollektive og organisatoriske identitets- og meningskonstruktionsprocesser, som de udspiller sig i den daglige tale og handling i og omkring organisationer. Denne gren af den narrative forskning studerer, hvordan mennesker i deres daglige interaktioner gennem fortællearbejde og -praksis skaber og forhandler mening og identitet i relation til deres arbejdsliv, samt hvordan de mange fortællinger interagerer og udvikles dynamisk på tværs af tid og sted.

I alle sammenhænge og (fortælle)fællesskaber er vi i gang med at skabe mening i forhold til det, der sker omkring os og finde ud af, hvem vi er (som individer, grupper, faggrupper, afdelinger, organisationer osv.), hvad vi gør og hvorfor. Disse dynamiske og sociale processer er relevante at studere, fordi de tilbyder et vindue ind i det organisatoriske liv, som kan skabe forståelse for, hvordan f.eks. forandringsprocesser eller ledelse ser ud i praksis og måske ikke ”virker” efter intentionen. Den organisatoriske historiefortælling er kendetegnet ved et utal af potentielle medfortællere (kunder, medarbejdere, ledere, interesseorganisationer, medier osv.) og foregår i mange forskellige situationer på tværs af tid og sted, hvilket gør den vanskeligt at studere. De tekster, vi læser i løbet af de otte uger, præsenterer blandt andet en række interessante empiriske studier af forskellige fænomener (forandring, fusioner, identitet, vidensarbejde, motivation, ledelse osv.) og tilbyder derudover narrative begreber, tilgange og forståelser, som forhåbentlig kan inspirere de studerende i deres eget teoretiske, metodiske og analytiske arbejde (f.eks. i forhold til specialet).

Centralt for faget er det kreative og ofte vanskelige analytiske arbejde med at kombinere teoretiske begreber, analytiske tilgange og metodiske overvejelser for at studere forskellige organisatoriske fænomener. Viden om og reflektion over, hvordan teori og empiri kombineres for at lave analyse er relevant i forhold til specialeskrivning også for studerende, som ikke benytter narrative tilgange. Derudover er de tilgange, begreber og forståelser, vi arbejder med i løbet af de otte uger, ikke kun relevante i forhold til det akademiske arbejde med at forske eller skrive opgaver. De repræsenterer ligeledes en analytisk tilgang til, forståelse af og viden om det organisatoriske liv, som kan bruges af den reflekterede cand.merc.’er i relation til dennes praksis fremadrettet. Kursuslitteraturen og de forskellige aktiviteter vil forhåbentlig inspirere til en nuanceret forståelse af arbejdslivet, organisering og de processer, man som leder, medarbejder, kollega, konsulent osv. indgår i hver dag. Herunder viden om og en øget forståelse for de mange mulige fortællinger, der er i spil i enhver organisatorisk kontekst, begivenhed eller proces.

Artikler:

• Boje, D.M. (1991) The Storytelling Organization: A Study of Story Performance in an Office-Supply Firm. Admistrative Quarterly, vol. 36, pp. 106-126.
• Czarniawska, B. (2008). Femmes fatales in finance, or women and the city. Organization, 15(2), 165-186.
• Driver, M. (2017). Motivation and identity: A psychoanalytic perspective on the turn to identity in motivation research. Human Relations, 70(5), 617-637.
• Fenton, C., & Langley, A. (2011). Strategy as practice and the narrative turn. Organization studies, 32(9), 1171-1196.
• Gabriel, Y. (1995). The unmanaged organization: Stories, fantasies and subjectivity. Organization studies, 16(3), 477-501.
• Gergen, K. J., & Gergen, M. M. (1988). Narrative and the self as relationship. In Advances in experimental social psychology (Vol. 21, pp. 17-56). Academic Press.
• Hazen, M. A. (1993) Towards Polyphonic Organization, Journal Of Organizational Change Management, Vol. 6, no. 5, pp. 15-26.
• Humphreys, M., and Brown, A.D. (2002): ‘Narratives of organizational identity and identification: A case study of hegemony and resistance’, Organization Studies, 23(3): 421- 447
• Humle, D. M. (2014). The ambiguity of work: Work practice stories of meaningful and demanding consultancy work. Nordic Journal of working life Studies, 4(1), 119.
• Mikkelsen EN, Humle DM. Dynamics of Overt and Covert Conflict in Organizations: The Power of Organizational Identity. Group & Organization Management. 2020;45(6):768-807.
• Pedersen, A. R. (2009). Moving away from chronological time: Introducing the shadows of time and chronotopes as new understandings of narrative time'. Organization, 16(3), 389-406.
• Rhodes, C., & Brown, A. D. (2005). Narrative, organizations and research. International Journal of Management Reviews, 7(3), 167-188.
• Søderberg, A. M. (2006): ‘Narrative Interviewing and Narrative Analysis in a Study of a Cross-Border Merger’, Management International Review, 46(4): 397-416
• Vaare, Eero (2002): On the Discursive Construction of Success/Failure in Narratives of Post Merger Integration, i Organization Studies, 23(2), 211¬248.

Bogkapitler:

• Czarniawska, B. (2004): Narratives in Social Science Research, London: Sage Publications Ltd., (Kapitel 1,2 & 3)
• Frandsen, S., & Kärreman, D. D. (2016). Examining branding in organizations by using critical organizational ethnography. In Doing Organizational Ethnography (pp. 66-88). Routledge.
• Humle, D. M., & Frandsen, S. (2017). Organizational Identity Negotiations through Dominant and Counter-Narratives. In Counter-narratives and Organization (pp. 113-136). Routledge.
• Mishler, E. G. (2004). Storylines. Harvard University Press. (Kapitel 1)
• Mikkelsen, E. N., & Gray, B. (2016). Everyday Conflict at Work. In Doing Organizational Ethnography. Routledge.
• Riessman, C. K. (2008): Narrative Methods for the Human Sciences, California: Sage Publications, Inc. (Kapitel 3 & 4)

Yderligere foreslået (frivillig) læsning:

• Boje, D. M. (2001). Narrative methods for organizational & communication research. Sage (Kapitel 1)
• Riessman, C. K. (2008): Narrative Methods for the Human Sciences, California: Sage Publications, Inc. (Kapitel 1, 2 & 5)
• Vaara, E., Sonenshein, S., & Boje, D. (2016). Narratives as sources of stability and change in organizations: approaches and directions for future research. Academy of Management Annals, 10(1), 495-560.