English   Danish

2023/2024  KAN-CSHRO2201U  HRM - teori og praksis

English Title
HRM - Theory and Practice

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 15 ECTS
Type Obligatorisk
Niveau Kandidat
Varighed Et quarter
Starttidspunkt Første quarter
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for cand.soc.
Kursusansvarlig
  • Sara Louise Muhr - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Human resource management/Human resource management
  • Organisation/Organisation
Undervisningsformer
  • Blended learning
Sidst opdateret den 29-11-2023

Relevante links

Læringsmål
Efter at have fulgt faget forventes den studerende at være i stand til
  • at demonstrere kendskab til HRM som teori og praksis
  • at kunne analysere HRM-praksis ved brug af relevant teori
  • at anvende et videnskabsteoretisk perspektiv på fagets tematiske felt
  • at sammenholde og diskutere HRMs begreber, vidensskabsteoretiske ståsted og bidrag til forståelse af feltet
  • at forholde sig kritisk refleksivt til de anvendte teorier i pensum
  • at kunne identificere personalejuridiske og nationale kontekstuelle forhold, der påvirker HRM-praksis
  • at demonstrere forståelse for sammenhænge mellem eksekvering af HR-aktiviteter i HRM-livscyklussen i praksis og forretningsstrategiske målsætninger
Prøve/delprøver
HRM - teori og praksis:
Prøvens ECTS 15
Prøveform Skriftlig stedprøve på CBS' computere
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Opgavetype Opgavebesvarelse
Varighed 4 timer
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) En eksaminator
Eksamensperiode Vinter
Hjælpemidler Med visse hjælpemidler, se nedenfor:
Den studerende må medbringe
  • USB-stik til upload af noter, bøger og kompendier i ikke-eksekverbare formater (ingen programstumper, værktøj, installérbare programmer o. lign.)
  • En godkendt lommeregner. Kun modellerne HP10bll+ eller Texas BA ll Plus er tilladt (begge modeller er Ikke-programmerbare, finansielle lommeregnere).
  • I papirformat: Bøger (herunder oversættelsesordbøger), kompendier og noter
Den studerende har adgang til
  • Adgang til Canvas
  • Adgang til personligt drev (S-drev) på CBS´ netværk
  • Udvidet IT-pakke
Læs nærmere her : Hjælpemidler og IT-pakker
Syge-/omprøve
Samme prøveform som ved ordinær prøve
Antallet af eksaminander kan tilsige, at omprøven mest hensigtsmæssigt afholdes som en mundtlig prøve. Sekretariatet vil meddele, hvis prøven i stedet afholdes som mundtlig prøve med deltagelse af bi-eksaminator eller censor.
Kursets indhold, forløb og pædagogik

’HRM i teori og praksis’ introducerer den studerende til den nyvalgte specialisering, fagområdet Human Resource Management (HRM). Udgangspunktet er, at HRM ikke kun beskæftiger sig med problemstillinger knyttet til individer i en kontekstløs situation, men derimod handler om en strategisk forankret integration af personer og opgaver i en organisatorisk kontekst.

 

Faget tager afsæt i det fagområde, som er vokset frem siden starten af 1980'erne og som afløste Personnel Management (PM). På den baggrund præsenteres og reflekteres der over de væsentligste forskningsområder og dertil hørende praksisformer inden for HRM.

 

Faget har en særlig funktion som et refleksivt link fra den akademiske praksis til den konkrete professionelle praksis og identitet udøvere af HRM etablerer, når de påtager sig HRM-roller. 

Faget folder således HRM ud som både en strategisk disciplin, en professionel praksis og et akademisk forskningsområde. Faget følger den såkaldte ’HRM-cyklus’, der handler om samspillet mellem organisation og individ fra ansættelsesforholdets indgåelse og etablering af en psykologisk kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager til samarbejdet afslutning. Herigennem diskuteres klassiske HRM-opgaver, bl.a.: personalplanlægning, employer branding, rekruttering og udvælgelse af (nye) medarbejdere samt talent management. Endvidere diskuteres onboarding og socialisering af nye medarbejdere samt efterfølgende motivation og fastholdelse samt afskedigelse af medarbejdere. Samtidigt er koblingen af HRM til organisationens forretningsstrategiske behov et gennemgående tema: Hvad er det organisationen vil/kan opnå gennem HRM-praksis?

 

’HRM-cyklussen’ og 'HRM-årshjulet' er dermed fagets praksisnære metaforer, som er forståelsesrammer og pædagogisk strukturer for en akademisk udforskning af teoretiske og kritiske perspektiver på, hvordan HRM-praksis på den ene side fokuserer på ledelse af den menneskelige ressource (indvid og gruppe), og på den anden hvordan den indgår i en strategisk praksis gennem design og praktisk implementering, der er forankret i forretningsstrategien.

 

Beskrivelse af undervisningsformer
Faget veksler mellem forelæsning, casearbejde, øvelser og præsentationer forestået af holdets studiekredse. Fagområderne videnskabsteori og personalejura integreres løbende i faget, således at der fokuseres på at præsentere centrale argumentationer fra disse fagområder på det tidspunkt i undervisningen, hvor disse umiddelbart er relevante i forhold til den HRM-cyklus, der er den røde tråd i fag 1. Linjens team af undervisere samarbejder derfor på tværs for at sikre sammenhæng og helhedsforståelse.

Udover dansk, kan undervisningen foregå på svensk, norsk og engelsk.
Feedback i undervisningen
Løbende feedback i forbindelse med øvelser og præsentation af pensum. Feedbacken kan tage form af peer-feedback og underviserfeedback i plenum.

Der gennemføres en øvelsesgang i slutningen af kurset, hvor den studerende vil modtage gruppefeedback og modtage feedback fra underviser
Studenterarbejdstimer
Undervisningsrelaterede aktiviteter 320 timer
Eksamen (inkl. eksamensforberedelse) 92 timer
Yderligere oplysninger

Køret udbydes første gang i efteråret 2022.

Foreløbig litteratur

1) Elektronisk kompendium med forskningsbaserede tidsskriftsartikler, der gøres tilgængelige i fagets arbejdsrum i Learn.

2) Boxall & Purcell (2022), Strategy and Human Resource Management. Bloomsbury Publishing PLC
 

Sidst opdateret den 29-11-2023