• Den studerende kan identificere og forklare centrale klimaretlige regler og principper på dansk, europæisk og internationalt niveau, herunder klimalove, EU’s Green Deal, Fit for 55 og relevante internationale aftaler.
• Den studerende kan analysere, hvordan klimaretlige krav påvirker virksomheders forpligtelser, risici og muligheder, både juridisk og økonomisk.
• Den studerende kan vurdere betydningen af klimapolitik og regulering for virksomheders strategiske beslutninger, herunder hvordan regulering kan skabe incitamenter til bæredygtige forretningsmodeller.
• Den studerende kan anvende klimaretlige regler i konkrete cases, herunder analysere regulatoriske udfordringer og diskutere, hvordan virksomheder kan tilpasse sig gældende og kommende krav.
• Den studerende kan diskutere de økonomiske konsekvenser af klima- og bæredygtighedsregulering, herunder omkostningsstrukturer, incitamenter og potentielle konkurrencemæssige fordele
• Den studerende kan reflektere kritisk over implementeringen af klimaregler og de praktiske, strategiske og etiske dilemmaer, som opstår i virksomheders grønne omstilling
• Forståelse og anvendelse af retspraksis vedrørende afgørelser omhandlende klima.
• Løsningsorienterede tanker og refleksioner i relation til fremtidens udfordringer for lovgiver, virksomheder og markedet.

Klimaret er ikke længere et nicheområde – det er blevet en grundpille i moderne erhvervsregulering. Klimaretten udvikler sig med stor hast, og dens betydning vokser i takt med, at både virksomheder, investorer og myndigheder møder stadig flere krav om dokumentation, reduktion af udledninger og bæredygtig omstilling. Klima- og bæredygtighedsregulering påvirker i dag alt fra finansielle markeder og forsyningskæder til produktdesign, rapportering og virksomheders strategiske beslutninger.

I faget Klimaret og bæredygtighed: Regulering og strategi undersøges de juridiske rammer, der former denne udvikling – nationalt, europæisk og internationalt. Det inkluderer bl.a. den danske og europæiske klimalov, EU’s Green Deal og Fit for 55-pakken, Paris-aftalen samt udvalgt praksis, som viser, hvordan reglerne anvendes i virkeligheden.

Formålet er at give de studerende en forståelse af, hvordan klimaregler skaber både forpligtelser og forretningsmuligheder for virksomheder og deres værdikæder. Klimaret handler i dag ikke kun om regulering – det handler om konkurrencekraft, risikostyring, innovation og omstilling.

Kurset undersøger bl.a.:

• hvordan virksomheder tilpasser sig nye krav,
• hvordan de kan bruge klimaregler strategisk til at styrke deres position,
• hvordan regulering skaber økonomiske incitamenter til bæredygtig praksis,
• og hvilke udfordringer og dilemmaer virksomheder møder i omstillingsprocessen.

Undervisningen er dialogbaseret og kombinerer forelæsninger, cases, diskussioner og opgaver. Vi arbejder med konkrete problemstillinger, som virksomheder står overfor lige nu – fra rapporteringskrav til markedsregulering og ESG-strategi. De økonomiske konsekvenser af reguleringen inddrages løbende, herunder omkostninger, incitamentstrukturer og potentielle gevinster ved at være på forkant.

Målet med faget er at give de studerende et solidt overblik over klimarettens centrale regler og dynamikker – og en forståelse af, hvordan juridiske og økonomiske rammer påvirker virksomheders beslutninger i en verden, hvor klimaomstillingen er et grundvilkår.

Det forventes, at de studerende er velforberedte til undervisningen og aktivt anvender deres viden i analyser og diskussioner.

• Klassisk og grundlæggende teori
• Undervisers egen forskning
• Modeller
• Artikler fra andre forskere på CBS

• Analyse
• Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde

Christina D. Tvarnø, Klimaret, Almindelige del, Djøf, 2022.

Christina D. Tvarnø, Sarah Maria Denta, Klimaret, Specielle del, Djøf, 2024.

Dette supleres med domme, cases og artikler.

Pensum er ca 650 sider

Derudover vil klimareguleringen i Danmark, EU og FN være pensum både i undervisning og til eksamen.

Oplysning om endelig pensum er tilgængeligt før fagets start.