English   Danish

2026/2027  MA-MMPGO2602U  Offentlig styring og værdiskabelse

English Title
Public Governance and Value Creation

Kursusinformation

Sprog Dansk
Kursets ECTS 10 ECTS
Type Obligatorisk (også udbudt som valgfag)
Niveau Master
Varighed Et semester
Starttidspunkt Forår, Efterår
Tidspunkt Skemaet bliver offentliggjort på calendar.cbs.dk
Studienævn
Studienævnet for Master i Offentlig Ledelse
Uddannelse Master i Offentlig Ledelse
Kursusansvarlig
  • Dorthe Pedersen - Institut for Business Humaniora og Jura (BHJ)
Primære fagområder
  • Ledelse/Management
Undervisningsformer
  • Tilstedeværelsesundervisning
Sidst opdateret den 16-04-2026

Relevante links

Læringsmål
  • Indsigt i centrale begreber inden for offentlig styringsteori, netværksteori, institutionel teori, diskursteori og public value teori.
  • Viden om og forståelse for forskellige styringsforme og idealer for offentlig værdiskabelse samt de krydspres og dynamikker, som det giver anledning til
  • Færdigheder i at anvende faglig og teoretisk viden i analyser af aktuelle styringsformer, styringsnetværk og betingelser for offentlig værdiskabelse
  • Evne til at kunne formulere, begrunde og kritisere konkrete pejlemærker og handlestrategier i relation til komplekse ledelsesudfordringer
Prøve/delprøver
Offentlig styring og værdiskabelse:
Prøvens ECTS 10
Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt

Det er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve, at det skriftlige produkt er afleveret inden afholdelse af prøven; inden for fastsat frist. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation, jf. også studieordningens regler om prøveformer.
Individuel eller gruppeprøve Individuel prøve
Omfang af skriftligt produkt Max. 10 sider
Opgavetype Opgavebesvarelse
Udlevering af opgave Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed
Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
30 min. pr. studerende, inkl. votering, karaktergivning og begrundelse
Bedømmelsesform 7-trins-skala
Bedømmer(e) Eksaminator og ekstern censor
Eksamensperiode Forår og Efterår
Syge-/omprøve Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
Omfang af skriftligt produkt: Max. 15 sider
Opgavetype: Opgavebesvarelse
Udlevering af opgave: Opgaven formuleres af de studerende selv, se evt. guidelines
Varighed: Skriftligt produkt afleveres på en fastsat dato og tidspunkt.
Beskrivelse af eksamensforløbet

Opgavebesvarelse består i: 1. Styringsanalyse (med udgangspunkt i fx afdækning af dominerende styringsformer, styringsnetværk eller problemer og pejlemærker for offentlig værdiskabelse i egen ledelseskontekst) og; 2. En teoretisk og empirisk begrundet handleplan evt. med fokus på en specifik intervention i egen kontekst.

 

 

Kursets indhold, forløb og pædagogik

Formålet med dette kernefag er at give deltagerne et forskningsbaseret indblik i offentlige styring, konkrete styringsformer, styringsnetværk og begreber for offentlig værdiskabelse som grundlag for at kunne afkode og håndtere konkrete krydspres og udvikle en mere værdiskabende form for ledelse.
Faget giver en historisk funderet indsigt i de styringsbetingelser som offentlige velfærdsledere forventes at agere i og skabe stadig bedre resultater og offentlig værdi på grundlag af. Fremfor at præsentere et givent paradigme eller ideal for offentlig styring, fremlægger faget teorier og analyser af tidens spændingsfyldte styringsunivers mellem hierarki, marked og netværk, central målstyring og selvstyring, planlægning og innovation, standarder og samskabelse etc. Deltagerne trænes i at afkode de styringsbetingelser, der ligger bag aktuelle styringskoncepter som frisættelse, afbureaukratisering, kerneopgave og samskabelse m.fl. Samtidig udstyres deltagerne med teoretiske og analytiske redskaber, som vil gøre dem i stand til at kortlægge egne styringsnetværk, identificere mix af styringsformer, styringsdiskurser og styringsteknologier, samt til at forstå og kritisk reflektere over de sprog og opgørelsesmetoder for offentlig værdiskabelse, der konkret udspiller sig i egen ledelseskontekst. Dernæst fokuseres på nyere teorier om velfærdsledelse forstået som et institutionelt og relationelt lederskab, som fordrer forskellige netværks- og facilitatorroller. Ledelse forbindes med meningsskabelse, ledelse af selvledende medarbejdere og partnere og det institutionelle arbejde, der skal til for at forankre konkrete styrings- og ledelsesstrategier. Faget starter således i styringskonteksten og slutter med et fokus på egen ledelse og de handlestrategier, der må udvikles for at navigere i et dilemmafyldt styringsunivers.

Faget falder i tre moduler:
1. Offentlig styring, krydspres og kortlægning.
2. Offentlig værdiskabelse.
3. Institutionel ledelse og handlestrategier.

Forskningsbaseret undervisning
CBS’ uddannelser og undervisning er forskningsbaseret. På dette fag indgår følgende typer af forskningsbaseret viden og forskningslignende aktiviteter:
Forskningsbaseret viden
  • Klassisk og grundlæggende teori
  • Ny teori
  • Undervisers egen forskning
Forskningslignende aktiviteter
  • Dataindsamling
  • Analyse
  • Diskussion, kritisk refleksion, modelarbejde
  • Peer review inklusiv Peer-to-peer
  • Studerende udfører selvstændige forskningslignende aktiviteter under vejledning
Beskrivelse af undervisningsformer
Undervisningen er med fysisk tilstedeværelse og veksler mellem oplæg fra underviser, gruppeøvelser, gensidig sparring og arbejde i workshops med egen case, samt debat og refleksion i plenum.
Feedback i undervisningen
De studerende får løbende feedback på deres projektforslag og afleveringer både fra medstuderende og undervisere. Feedback-formen vil afhænge af formatet for de mindre øvelser i undervisningen samt for de to afleveringsopgaver.
Studenterarbejdstimer
Undervisning 64 timer
Forberedelse 210,5 timer
Eksamen 0,5 timer
Sidst opdateret den 16-04-2026